Gåtur i Silkeborg

Silkeborg kaldes også ’Danmarks outdoorhovedstad’ og der er derfor mange muligheder for at komme ud at gå forskellige og varierede ruter. Her får du inspiration til nogle gåruter i Silkeborg.

Kort

Oplev flotte vandreruter i Silkeborg

Silkeborg er kendt for sine bakkede landskaber og smukke naturscener, og det skal opleves! Men oplevelser er også ekstra skønne, når de bliver delt med andre mennesker. I GÅ MED står vores engagerede frivillige klar til at arrangere skønne gåture i for alle uanset niveau, fysisk form og i alle tempo og distancer. I Silkeborg kan du både gå en spændende tur i det centrale Silkeborg eller gå i det bakkede landskab i udkanten.

Ruter i Silkeborg

Slåensø rundt

Slåensø er en lille sø midt i de smukke skove omkring Silkeborg. Turen er på ca. 3 km. Og er til dig, der elsker naturen og roen og en god rundtur.

Distance: 3 km

Ans Circle Walk

Denne tur omkranser Ans og Tange sø. Ruten leder dig forbi smukke vandscener med bække og kanaler samt flotte udsigter. Langs ruten er der forskellige aktivitetszoner såsom balancebane og kryds og bolle, hvorfor turen er perfekt til store som små.

Distance: 6,8 km

Silkeruten

Denne rute leder dig forbi et skiftende landskab med alt fra skov, sø og kulturinstitutioner i Silkeborg. Ruten omkranser det centrale Silkeborg, og der er rig mulighed for at fordybe sig i de forskellige oplevelser undervejs.

Distance: 12 km

Himmelbjergruten

Besøg Danmarks højeste punkt og få en god, lang vandrerute med i samme pakke. Denne rute er moderat udfordrende, da den stiger meget i højde, men terrænet er godt, og der er mange trapper. Ruten kommer både forbi Ry og Silkeborg, og undervejs vil du se smukt bakke- og skovlandskab, før du ender på et af Danmarks mest kendte udsigtspunkter.

Distance: 52 km

Sindbjerg og Stoubjerg

Gå en tur i Danmarks geologiske historie og opdag Istidens højderyg i Jylland. Disse bjerge repræsenterer skellet mellem Øst- og Vestjylland, og det er endda muligt at se den store tunneldal som smeltevandet formede i sin tid.

Savner du nogen at gå med?

Hvis du savner en gå-makker eller gerne vil møde flere nye mennesker i dit lokalområde, kan du blive en del af en af de mange gå-fællesskaber i GÅ MED. Det er gratis at deltage i en gå-gruppe og vi har gå-fællesskaber i hele landet. Når du er en del af et gå-fællesskab i GÅ MED, går du med en uddannet gå-vært, der sørger for at tilrettelægge en tur, der passer til deltagerne på holdet. Hvis du er i tvivl om, om gå-gruppen er det rette match til dig og din fysiske form, kan du tage kontakt til din lokale gå-vært.

Om GÅ MED

GÅ MED er en forebyggelsesindsats i Hjerteforeningen, som vil få flere danskere til at gå sammen i gå-fællesskaber, som bliver drevet af frivillige gå-værter. Hjerteforeningen har igangsat GÅ MED, så flest mulige bevæger sig mere - både mennesker med en hjertesygdom og de mange, som vil kunne undgå sygdom. GÅ MED er en del af Hjerteforeningens og TrygFondens strategiske partnerskab KOM MED.  Læs mere om indsatsen og se hvordan du bliver frivillig gå-vært

Følg GÅ MED på Facebook

Har du lyst til endnu mere GÅ MED, så find os på Facebook.

Følg siden og få flere tips til flere gåture hele året, deltag i sjove konkurrencer og vær med til at inspirere andre til et liv med endnu mere gang i.