OM GÅ MED

Læs om forebyggelse ved gåture, find kontaktoplysninger og bliv klogere på, hvad gåture gør ved din sundhed.

Hvad er GÅ MED?

GÅ MED er en forebyggelsesindsats som vil få flere danskere til at gå mere i gå-fællesskaber, som bliver drevet af frivillige gå-værter. Hjerteforeningen har igangsat GÅ MED, så flest mulige bevæger sig mere - både mennesker med en hjertesygdom og de mange, som vil kunne undgå sygdom. På den måde vil Hjerteforeningen hjælpe danskere med at passe på deres hjerter, fordi hjertet kalder på en gåtur. 

GÅ MED er en del af Hjerteforeningen og TrygFondens partnerskab KOM MED. 

  • GÅ MED er et tilbud til alle voksne, der ønsker et aktivt fællesskab. 
  • GÅ MED er for alle, og er særligt for alle de danskere, som ikke kan gå langt eller hurtigt. 
  • Der er plads til snak og oplevelser, hvor fællesskabet er i fokus. 
  • Med hvert skridt vi tager, gør vi en forskel for os selv og andre.   

Hjerteforeningen og TrygFonden vil samarbejde med andre organisationer og kommuner, så alle kan GÅ MED. 

Hvorfor er det sundt at gå?

Play Video

Her giver, overlæge og professor, Bente Klarlund Pedersen svar på hvad, gåture gør ved kroppen og sindet.

Regelmæssige gåture har nemlig en lang række positive effekter både fysisk, mentalt og socialt.

Se med og bliv klogere på, hvordan regelmæssige gåture både styrker hjertesundheden, giver mere energi, bedre hukommelse og søvn – og ikke mindst - hvorfor det at være en del af et gå-fællesskab er en helbredsfaktor på linje med kost og motion

Hvad sker der i kroppen når du går?

En gåtur ved havet, i skoven eller i den lokale park kan på mirakuløs vis vende en dårlig dag til det bedre og give ny energi. Kombinationen af at komme ud i naturen sammen med andre og samtidig bruge kroppen, er en rigtig god opskrift på, hvordan du kan styrke din sundhed og trivsel.

  • Hvis du går 20 minutter hver dag, hvor du bliver let forpustet, så reducerer du risikoen for hjertekarsygdom med ca. 20%.  
  • Regelmæssige gåture styrker b.la. hjertesundheden og forebygger blodpropper ved at sænke blodtryk og kolesterol.
  • Bare 10 minutters mere bevægelse om dagen gør en forskel. 
  • Gåture styrker hukommelse og koncentration og forbedrer søvnen, forebygger depression og styrker din mentale trivsel.
  • Hvis du ikke kan gå 30 minutter i streg, kan du dele din gåtur op i 3x 10 minutters varighed. 
  • Alle skridt tæller – men jo flere, jo bedre. 

 

0.ai (4)

Det er aldrig for sent at komme i gang

Med alderen bliver muskler og knogler svagere. Det er en naturlig biologisk proces. Reduceret muskelstyrke kan fx medføre problemer med balancen som giver en øget risiko for at falde. Heldigvis kan man selv modvirke tabet af muskel og knoglestyrke ved at holde sig regelmæssigt fysisk aktiv. Og det er aldrig for sent at komme i gang. Hvert skridt tæller.

Vil du vide mere?

Indtast venligst dit navn.
Indtast venligst en besked

Kontakt GÅ MED teamet

Hverdage mellem 10-15

Vognmagergade 7, 3. sal

1120 København K

 

Telefon: 33 66 99 78

Mail: [email protected]