Find din lokale gå-gruppe
I GÅ MED har vi frivillige gå-værter, som har gåture i hele Danmark.
Kunne du tænke dig at GÅ MED?
Find kontakt-oplysninger på din nærmeste gå-vært på kortet nedenfor.
Oversigt over gåture
Når du zoomer ind på kortet, kan du klikke på alle Hjerteforeningens gåture. Her finder du kontaktinformationer på en gå-vært nær dig. Du er meget velkommen til at række ud og ringe eller skrive til vedkommende for information om den næste tur.
Alle gå-værter ser frem til at byde dig velkommen.
Hvad kan du forvente af en gå-vært?
En gå-vært er en engageret frivillig, som afholder regelmæssige gåture i sit lokalområde for en eller flere deltagere, der ikke nødvendigvis kan gå langt eller hurtigt. Hjerteforeningens gå-værter er klædt på til at kunne sætte rammen for et rummeligt udendørs fællesskab, hvor alle kan GÅ MED.
Vores frivillige kan planlægge en gåtur, som passer i tempo, terræn og distance, så alle i gruppen kan være med.
Kom med på Berits gåtur
I videoen kan du opleve hvordan en gåtur med en af vores gå-værter kan se ud. Berit går ture i Værløse, og på gåturen er der plads til alle - også til dem der ikke kan gå hurtigt eller langt.