Gåture i Vejle

Hos GÅ MED har du mulighed for ikke blot at opleve nogen af Vejles unikke gåruter, men mulighed for at gøre det i fællesskab med andre. Turene byder på forskellige niveauer, og du har derfor mulighed for at vælge en tur, der passer netop dig. Fælles for alle ture er et fokus på at få en god oplevelse med fællesskab i højsædet og et motto, der hedder: ”Hvert skridt tæller!”

 

Kort

Savner du nogen at gå med?

I GÅ MED arrangerer vi gåture, så du kan kombinere det sociale med en aktivitet som er sund for hjertet. Vores værter er lokalt forankrede, og sørger for at skabe god stemning og sammenhold. Men uanset om du går alene eller sammen med andre, er hvert skridt et skridt i retning mod et sundere liv og et hjerte, der holder længere. Og vigtigst af alt, kan alle være med!

Fællesskab i smukke omgivelser

Omring Vejle by er det muligt at opleve et dramatisk landskab med en enestående natur, der byder op til et hav af gå-muligheder. Faktisk har Vejle 22 forskellige gåruter, som byder på noget for enhver smag. Måske foretrækker du at gå langs en kyst til lyden af bølgerne eller snarere til lyden af fuglefløjt inde i en skov. Måske er du i dit es, når du går i den åbne natur, hvor du har det fulde overblik og kan mærke vinden på din kind eller, måske elsker du at fordybe dig kulturelt.

Ruter i Vejle

Bakkestien

Bakkestien tager dig langs en skråning, forbi Moster Karens Fold og ned ad Hulvejsstien. Ruten består af et varierende landskab, hvorfor underlaget ændrer sig undervejs og gode sko at gå i anbefales. Ruten er markeret med rød hele vejen.

Distance: 1,5 km

Munkebjerg Skov

På denne rute følger du Ibækken rundt og bliver derfor fulgt af lyden af rindende vand og udsigt til små væld. Vandet giver grobund for planteliv, hvor der i juni springer orkideer frem. Lidt længere fremme på ruten kommer du ind i grævlingeterritorie, og der er derfor mulighed for at spotte en lille sød, pelset grævling. Terrænet er kuperet, og derfor kan gode sko anbefales.

Distance: 3,8 km

Rugballegård skov rundt

Denne rute er cirkulær og tager dig hele vejen rundt om Rugballegård Skov. Turen vil tage dig langs skovbrynet på størstedelen af ruten, men underlaget er belagt med knust granit. Ruten er markeret med sort hele vejen.

Distance: 5,5 km

Kyst til Kyst stien

Denne 140 km lange rute strækker sig fra Vejle og helt til Blåvand, men hvis det er lige langt nok, er det også muligt at tage del i ruten uden at forlade Vejle. Vælger du dette, byder turen på godt 5 km med start fra vådområdet, Kongens Kær, og slut ved den ikoniske bygning, Fjordenhus. Med sine stier, broer og udsigtstårne fordelt over godt og vel 100 ha giver Kongens Kær mulighed for at opleve et unikt landskab rigt på fugleliv. Omgivet af vand og med et særpræget udtryk giver Fjordenhus mulighed for at hvile benene til en suveræn flot udsigt. Ruten er afmærket med blå hele vejen.

Distance: 5,6 km

Kløversti i Søndermarken

På denne rute vil du bevæge dig gennem varieret landskab i udkanten af Vejle. Du vil bl.a. komme forbi Højen Ådal og Pedersholm Skov. Området har rigt dyreliv, og derfor kan du undervejs spejde efter rådyr og ræve samt besøge den store grævlingegrav i Pedersholm Skov. Ruten er forvaltet af Vejle Kommune og er markeret med rødt undervejs.

Distance: 8,2 km

Kunne du tænke dig at GÅ MED?

Finder du en motivation i at være sammen med andre om at være fysisk aktiv? Måske har I et lignende formål med at være fysisk aktiv, og måske finder I ud af, at I deler andre fælles interesser. Nogle gange er det sociale dét, som vi har brug for for at komme lidt mere ud, og hvis du bor i eller tæt på Roskilde har du mulighed for at GÅ MED på ture, der sætter fællesskabet i højsædet. Turene sætter ikke bare fællesskabet i højsædet, men med uddannede gå-værter som tovholdere fokuseres der på at give dig og dine meddeltagere en særlig oplevelse af byen hvad end, I mest er til kultur eller natur eller måske begge dele.

Du skal du blot tilmelde dig på https://gaamed.dk/ . Du er ikke forpligtet til at møde op – ej heller forpligtet fremadrettet, hvis du finder ud af, at det alligevel ikke er noget for dig. Men prøv det gerne af – måske er det lige netop det, du har brug for.

 

Vil du starte dit eget gå-hold?

Hvis du kender dit lokalområde ganske godt, har lyst til at være tovholder på gåture i området og være en del af et fællesskab, er du også meget velkommen til at starte dine egne gågrupper op. Det gør du ved at tilmelde dig som gå-vært. Du bestemmer selv tid og sted samt hvor ofte, du ønsker at gå tilbyde gåture. Det er desuden muligt at finde inspiration til din gåtur på

Følg GÅ MED på Facebook

Har du lyst til endnu mere GÅ MED, så find os på Facebook.

Følg siden og få flere tips til flere gåture hele året, deltag i sjove konkurrencer og vær med til at inspirere andre til et liv med endnu mere gang i.