Find en god gåtur på Sjælland
Sjælland er et fantastisk sted til en gåtur. Øen byder på et væld af varierede vandreruter, hvor du kan opleve alt fra åbne kystlandskaber og søer til den smukke skov og bakkede stier.
Uanset om du vælger korte vandreture eller længere ruter, giver Sjællands smukke natur dig mulighed for at komme helt ned i gear og få ny energi.

Oplev Sjællands skønne naturområder
At gå er ikke bare en god måde at komme ud i naturen på – det er også en aktivitet, der er god for både krop og sind. En god vandretur kan sænke stressniveauet, styrke hjertesundheden og forbedre humøret. Du kan tage på opdagelse alene, med familie eller venner – mulighederne er mange!
Hvis du mangler inspiration til, hvor du skal starte, findes der masser af gode vandreruter rundt på øen, som gør det nemt at komme i gang. Uanset om du søger ro, motion eller bare en pause fra hverdagen, er en god vandretur i Sjællands smukke natur altid en oplagt mulighed.
Har du lyst til at gøre noget godt for dig selv og andre, kan også overveje at blive frivillig gå-vært. Hør mere om GÅ MED på et af vores gratis inspirationskurser:
Populære gåruter på Sjælland
Sjælland byder på et væld af flotte naturområder, der egner sig perfekt til både korte gåture og længere vandreruter. Uanset om du er til skov, sø, kyst eller åbne landskaber, finder du masser af muligheder for at komme ud og nyde den smukke natur – alene eller sammen med andre.
Her er eksempler på skønne områder, der egner sig godt til gåture:
Esrum Sø
Gå langs Danmarks næststørste sø og oplev ro, udsigt og historiske omgivelser tæt ved Fredensborg. Søen har et rigt fugleliv, så måske du kan fange synet af Hvinanden, som efter målrettede opsætning af redekasser er blevet en karakterfugl for søen.
Distance: 27 km
En varieret og let kuperet skov tæt på Roskilde, der især er smuk i efteråret og perfekt til kortere gåture. Du kan endda pakke badetøjet med og tage en dukkert i Kattinge Vig.
Distance: 5 km
Roskilde Fjord langs fjordstien
Følg vandet ad fjordstier og oplev både fugleliv, åbne vidder og hyggelige kystnære områder. Hvis denne lange tur ikke er for dig, kan de forskellige etaper nydes hver for sig.
Distance: 275 km
Kongernes Nordsjælland
Nationalparken rummer alt fra skov og søer til kulturarv og lange ruter gennem nogle af Sjællands mest naturrige områder. Du kan f.eks. tage på ruten ’Kongemagt og vandets kraft’, som går langs Arresø Kanal til Arrenæs. Undervejs vil du sammen med natur støde på historiske steder, som fortæller om kongernes magt og vandkraftens betydning.
Distance: 5-11 km
Uanset hvor du vælger at gå hen, byder Sjælland på ruter for enhver smag og ethvert tempo.

Få historie og kultur med på din tur
Gåture på Sjælland er ikke kun for naturelskere – de byder også på oplevelser for dem, der interesserer sig for historie, kultur og byliv. Du kan for eksempel tage på byvandring i Roskilde og mærke historiens vingesus omkring domkirken og de gamle gader, eller gå en tur langs Køges havnefront og videre ind gennem den charmerende gamle bymidte. I Helsingør kan du kombinere den smukke skov og kyst med et besøg ved Kronborg, og mange af øens mindre byer gemmer også på fortællinger, man kun opdager, når man tager sig tid til at gå.
Uanset om du er til korte vandreture i den smukke natur eller længere ture med kultur og historie undervejs, findes der vandreruter for dig. Og hvis du gerne vil opleve Sjælland i godt selskab, kan du med fordel opleve øen gennem et af GÅ MEDs gå-fællesskaber. Gåturen arrangeres af lokale gå-værter, der er uddannet til at arrangere ture, som alle kan være med på.
Det er sundt at gå
Det er sundt at gå, uanset om du går i byen eller i naturen. Regelmæssige gåture kan forebygge udvikling af forhøjet blodtryk og styrker din hukommelse og koncentration, forbedrer søvnen, og styrker din mentale trivsel. Jo mere du går, jo bedre, men alle skridt tæller. Måske kan du tage en walk-and-talk på arbejdet? Eller gå en tur i din frokostpause? Eller drop cafe-besøget og gå en tur rundt om søerne med en kop kaffe i hånden.
GÅ MED i dit lokalområde sammen med andre
I Hjerteforeningens indsats GÅ MED arrangerer frivillige ildsjæle gåture, hvor alle kan være med. Gåturene er en fantastisk måde at komme ud på, hvor det sociale kombineres med en sund aktivitet for din krop. Ved at blive en del af et aktivt fællesskab øger du også sandsynligheden for at komme ud oftere og mere regelmæssigt. Og så er det en god måde at møde nye mennesker i dit lokalområde. Turene varierer i længden, men på vores oversigt kan du se, hvilke ture vi tilbyder og læse mere om de enkelte gåture.

Følg GÅ MED på sociale medier
Har du lyst til endnu mere GÅ MED, så find os på Facebook og Instagram.
Følg os og få flere tips til flere gåture hele året, deltag i sjove konkurrencer og vær med til at inspirere andre til et liv med endnu mere gang i.