Min Gåtur Gennem Livet
I en ny episode af podcasten: ’Min gåtur gennem livet’ tager journalist og forfatter Sandie Westh lytterne – og vært Mikael Kamber – med på en gåtur gennem den bornholmske natur. Det bliver en gåtur fyldt med minder, sorg, taknemmelighed og en dyb respekt for de landskaber, der har båret hende gennem nogle af livets mørkeste perioder.
Podcasten, der er produceret af Heartbeats i samarbejde med Hjerteforeningen og TrygFonden, inviterer både gæst og lytter til at mærke kroppen, sindet og naturens helende kraft
Afsnit 20: Sandie Westh ”Jeg tænkte da min datter døde, at det ikke måtte overgå mig igen”
Turen begynder ved Sandie Wesths sommerhus, der ligger i det rolige skel mellem Allinge og Sandvig. Om sommeren et centrum for Folkemødet, om vinteren et stille punkt mellem klipper og hav. Det er her, Sandie har gået utallige ture – både lette sommerture med is i hånden og tunge vandringer med sorg som uvelkommen følgesvend.
Havet ligger altid som et åbent landskab foran hende:
“Man bliver jo aldrig træt af at kigge på havet. Det er en velsignelse, at det bare ligger dér, lige foran én.”
På denne rute har hun ofte søgt ro, særligt i perioder hvor sorgen fyldte alt. Det er en vej, hvor barndommens trygge minder blandes med voksenlivets udfordringer og tab.
Sandie er vokset op i Rønne, i et almindeligt parcelhuskvarter. Men hendes ungdom blev alt andet end almindelig. Som 20-årig mistede hun sin storesøster Jannie, der blev dræbt af sin mand. Det vendte hele hendes syn på verden og plantede en dyb mistillid. Sorgen blev ikke mødt med forståelse. På Bornholm gik folk over på den anden side af fortovet. De hviskede. Pegede. Undgik kontakt.
Det lagde kimen til Sandies senere engagement i, hvordan vi som samfund møder mennesker i sorg – særligt unge.
Årtier senere ramte sorgen igen. Sandie mistede sin datter Wilma, der døde 55 minutter efter fødslen. Hun beskriver det som at miste hele meningen med livet.
Men denne gang nægtede hun at forsvinde i stilhed. Allerede samme morgen skrev hun et socialt opslag om Wilmas død – ikke for at eksponere sin sorg, men for at undgå de ubærlige situationer, hvor nogen i god tro spørger: “Hvordan går det med baby?”
Det blev starten på en bølge af omsorg, som stod i stærk kontrast til reaktionerne efter søsterens død.
Gåturen som terapi
Efter en hård graviditet, alvorlig sygdom og traumet omkring Wilmas død kunne Sandie i første omgang slet ikke gå. Lydindtryk, bevægelse og verden udenfor var for overvældende.
Men da hun langsomt begyndte at gå igen – både på Vesterbro og på Bornholm – mærkede hun ro, renhed i tankerne og en mulighed for at græde uden publikum.
Havet blev en helende kraft:
“Det er som om havets brus kan rumme alt det, jeg ikke selv kan.”
Naturen som sted for både smerte og håb
På turen viser Sandie et særligt sted: en bænk med udsigt over havet ved Sandvig strand. Her har hun siddet utallige gange, alene, i dyb sorg og i tvivl om fremtiden.
Det er her, hun har grædt mest. Her hun har bedt naturen om at holde hende ud, når hun ikke selv kunne. Her hun har mærket sin datter og sin søster tæt på, selv i deres fravær.
En af Sandies vigtigste pointer i episoden er, at vi aldrig må være bange for at nævne dem, der ikke er her længere.
“Et menneske dør to gange. Første gang når de dør. Anden gang når vi stopper med at tale om dem.”
At tale højt har givet både Jannie og Wilma en stemme. Og det har givet Sandie selv et sprog og et ståsted i sorgens landskab.
Turen gennem Allinge, Sandvig og de ikoniske klipper omkring Hammerknuden viser, hvor meget naturen kan bære. Stedet får lov at rumme både Sandies smerte og hendes håb.
Og mens bølgerne slår mod klipperne, står én ting klart, man kommer aldrig videre fra sorgen, men livet vokser sig større rundt om den.
Sandie har siden fået to børn mere, Walther og Vigga – og hun går videre med både kærlighed og ar, men også med fødderne plantet i den natur, der har båret hende frem.
Hvis du vil mærke hele historien – i Sandies egne ord, i Bornholms lyde og i gåturens rytme – så kan du høre hele episoden i podcasten ’Min gåtur gennem livet’
Karl William
Min Gåtur Gennem Livet “Jeg fik tømt godt ud i tårekanalerne de første 10 dage af Caminoen. Det stod ud af mig”. Dagens rute foregår på Vestre Kirkegård i København, som har en særlig statue, der minder Karl William om hans afdøde mor. Karl William er musiker og podcastvært. Han har blandt andet gået Caminoen…
Niels Lyngsø
Min Gåtur Gennem Livet Det nytter ikke noget at beruse sig ud af problemerne, det forsvinder de ikke af. Fortsatte jeg ned ad den vej, ville det ende et kedeligt sted” Dagens rute foregår i en skov på Østfyn, cirka 20 minutter fra Ørbæk. Niels går hver dag i skoven for at finde tryghed og…
Rasmus Tantholdt
Min Gåtur Gennem Livet “I det her urolige liv, er det vigtigt at have rolige omgivelser, og det er naturen for mig” Dagens rute er i Nordsjælland, hvor krigskorrespondent Rasmus Tantholdt bor. Når han er hjemme går han ofte ture i skoven og ved vandet. Men mange dage ser hans gåture anderledes ud. Når han…
Sandie Westh
Min Gåtur Gennem Livet I en ny episode af podcasten: ‘Min gåtur gennem livet’ tager journalist og forfatter Sandie Westh lytterne – og vært Mikael Kamber – med på en gåtur gennem den bornholmske natur. Det bliver en gåtur fyldt med minder, sorg, taknemmelighed og en dyb respekt for de landskaber, der har båret hende…
Følg GÅ MED på sociale medier
Har du lyst til endnu mere GÅ MED, så find os på Facebook og Instagram.
Følg os og få flere tips til flere gåture hele året, deltag i sjove konkurrencer og vær med til at inspirere andre til et liv med endnu mere gang i.