Min Gåtur Gennem Livet

Om CopenHill, Mount Everest og styrken i ét skridt ad gangen

I denne episode af podcasten "Min gåtur gennem livet" mødes Emma Østergaard og Mikael Kamber ved foden af CopenHill, også kendt som Amager Bakke. Her byttes den klassiske gåtur ud med en bjergbestigning i miniatureformat, når de sammen bevæger sig op ad Københavns højeste "bjerg".

For Emma Østergaard er CopenHill ikke bare en seværdighed. Det er et træningssted, som har spillet en vigtig rolle i hendes vej mod verdens højeste bjerge – og mod toppen af Mount Everest.

Podcasten, der er produceret af Heartbeats i samarbejde med Hjerteforeningen og TrygFonden

Emma Østergaard: “Folk dør over os og under os”

Emma_Østergaard_1

Fra Amager Bakke til Mount Everest

Emma Østergaard blev i 2023 den yngste danske kvinde nogensinde til at bestige Mount Everest. Men vejen til toppen begyndte ikke i Himalaya.

Den begyndte blandt andet på Amager Bakke.

Her har hun gennem årene trænet med rygsæk, vandrestave og tusindvis af højdemeter i benene. Når målet er at bestige nogle af verdens højeste bjerge, handler træning nemlig ofte om noget så enkelt som at gå op og ned igen. Og igen.

På gåturen fortæller hun, hvordan hun allerede som ung blev fascineret af bjergene. Efter bestigningen af Kilimanjaro begyndte drømmen om Everest langsomt at vokse.

"Jeg kunne ikke lade det ligge."

 

Små skridt blev til store mål

Noget af det gennemgående tema i samtalen er betydningen af skridt.

Ikke kun de fysiske skridt på et bjerg.

Men de små skridt, der flytter os gennem livet.

Da Emma Østergaard begyndte at drømme om Everest, forventede hun egentlig, at projektet ville tage mange år. Hun studerede på universitetet og forestillede sig, at bjergdrømmen skulle udvikle sig gradvist ved siden af et almindeligt arbejdsliv.

I stedet voksede ambitionerne hurtigere end planlagt.

Men hun understreger flere gange, at intet kom af sig selv.

Alt blev bygget op gennem små mål, træning og erfaring.

 

Da hvert skridt blev livsvigtigt

På turen op ad CopenHill fortæller Emma Østergaard om nogle af de mest ekstreme skridt, hun nogensinde har taget.

Særligt oplevelsen på Mount Everest står klart.

På vej mod toppen i næsten 8.850 meters højde oplevede hun problemer med sin iltforsyning i den såkaldte dødszone. Et område så højt oppe, at kroppen langsomt begynder at nedbryde sig selv.

Efter et blackout og en kritisk situation fik hun igen ilt og fortsatte mod toppen.

Men de sidste meter var alt andet end lette.

"Hvert skridt var så hårdt."

Selv få meter kunne tage mange minutter, og kroppen reagerede ikke længere, som den normalt gør.

Alligevel fortsatte hun. Ét skridt ad gangen.

 

Hvordan håndterer man frygt?

Mikael Kamber spørger undervejs til noget, mange mennesker kan genkende. Nemlig frygt.

Hvordan tør man bevæge sig ud på smalle bjergkamme med flere kilometer frit fald på begge sider?

Emma Østergaard forklarer, at hun ikke forsøger at ignorere frygten.

I stedet bygger hun langsomt erfaring op. Hun kalder det sin sikkerhedsmargin. Ved gradvist at udfordre sig selv lærer hun sine egne grænser at kende. Og netop det er afgørende. For når angsten overtager styringen, er det ofte et signal om at stoppe.

Emma_Østergaard_5
Emma_Østergaard_4
Emma_Østergaard_6

Toppen er valgfri

Et af de stærkeste øjeblikke i episoden opstår, da samtalen handler om beslutningen om at vende om.

For i bjergbestigning er målet ikke nødvendigvis toppen. Målet er at komme sikkert hjem igen.

Som Emma Østergaard siger:

"Toppen er valgfri, men du skal komme ned."

Hun fortæller om en ekspedition til et andet 8.000-meter-bjerg, hvor hun måtte vende om tæt på målet på grund af lavinefare. Det var frustrerende. Men det var den rigtige beslutning.

Og netop evnen til at acceptere den slags beslutninger er en vigtig del af livet som bjergbestiger.

 

Hvorfor betyder gåture så meget?

Selvom samtalen handler om Everest og ekstreme ekspeditioner, vender den igen og igen tilbage til noget langt mere jordnært. Nemlig glæden ved helt almindelige gåture.

For Emma Østergaard begyndte det hele med vandring.

Hun fortæller, hvordan gåture i skove, ved strande og gennem Aarhus blev et vigtigt frirum under studietiden.

At gå kræver ingen særlige forudsætninger. Man kan starte lige uden for hoveddøren. Og for hende er gåture stadig en af de vigtigste kilder til energi og ro. Når hun ikke får bevæget sig nok, kan hun mærke det med det samme. Både fysisk og mentalt.

 

Bjergene handler ikke kun om toppen

En interessant del af samtalen handler om, hvad der egentlig driver hende. For mange forestiller sig måske, at målet er toppen. Men Emma Østergaard beskriver noget andet.

Selve bjergbestigningen er vigtigere end øjeblikket på toppen.

Da hun endelig stod på Mount Everest, varede sejrsfølelsen kun kort tid.

For hun vidste godt, at den vigtigste opgave stadig ventede. Hun skulle ned igen.

Derfor handler bjergbestigning for hende ikke kun om målopfyldelse. Det handler om processen. Læringen. Oplevelserne undervejs.

MGGLS2_EMMA_KORT_16_9
Emma_Østergaard_11

Hvad kan vi lære af Emma Østergaard?

Mod slutningen spørger Mikael Kamber, hvad hendes bedste råd er til mennesker, der gerne vil komme mere ud at gå.

Svaret er enkelt. Start småt. Vent ikke på den perfekte plan. Vent ikke på motivationen. Tag de første skridt. Og husk at fejre fremskridtene.

"Start i det små."

Det råd gælder både gåture og store livsmål.

Lyt til Emma Østergaard i podcasten "Min gåtur gennem livet", hvor Mikael Kamber tager hende med op ad CopenHill til en samtale om Mount Everest, bjergbestigning, gåture, motivation og kunsten at tage ét skridt ad gangen.

30106168-GaaMed-Facebook-coverfoto-1702x720px_Hund

Følg GÅ MED på sociale medier

Har du lyst til endnu mere GÅ MED, så find os på Facebook og Instagram.

Følg os og få flere tips til flere gåture hele året, deltag i sjove konkurrencer og vær med til at inspirere andre til et liv med endnu mere gang i.