Min Gåtur Gennem Livet

Gåturen, der giver plads til livets kruseduller

På en gåtur gennem Fanefjordskoven på Møn taler illustrator Line Jensen med Mikael Kamber om småbørnskaos, stress, naturens ro og kunsten at sænke tempoet.

Fuglene fløjter mellem træerne, og længere fremme kan bølgerne fra Østersøen høres. Her på det sydlige Møn har Line Jensen inviteret Mikael Kamber med på en rute, hvor skov og hav mødes. Turen begynder ad en alternativ sti, fordi en maskine larmer på den planlagte vej. Det passer egentlig godt til samtalen: Man behøver ikke altid kende ruten på forhånd. Nogle gange må man gå med det, der sker.

Podcasten, der er produceret af Heartbeats i samarbejde med Hjerteforeningen og TrygFonden

Line Jensen: ”Jeg øver mig i at gå”

Line_Jensen_1

Fra løbetempo til gangtempo på Møn

Line Jensen har boet størstedelen af sit liv i København, men for få år siden flyttede hun og familien permanent til Møn. Efter en voldsom overbelastningsreaktion og en sygemelding med stress mærkede hun helt fysisk, hvordan opholdet ved havet dæmpede kroppens alarmberedskab. Familien havde længe spurgt sig selv, om sommerhuset kunne blive hverdag. Til sidst blev svaret ja.

”Jeg skal ikke være andre steder end her,” siger Line Jensen i samtalen.

Fra soveværelset ser hun solen stå op over vandet, og på køreturen til børnenes skole følger familien himlens skiftende farver langs Østersøen. Flytningen har ikke gjort livet problemfrit. Der er længere til byen, børn skal køres, og arbejdsdagene kan stadig blive fulde. Men Møn er blevet basen, hun vender tilbage til.

 

Tegningerne gav kaosset et sprog

Line Jensens illustrationer er kendt for at vise familielivet uden glansbilleder. Det begyndte under en barsel, hvor hun følte sig bagud, alene og overvældet. Hun tegnede de akavede ammestillinger om natten, kedsomheden med en lille baby og panikken, når hendes mand skulle rejse med sit arbejde. Da tegningerne blev delt, svarede mange tilbage, at de kendte følelsen. Det, hun troede var et personligt nederlag, viste sig at være et fælles vilkår.

”Vi er ikke alene. Vi er sammen i det her,” fortæller hun om mødet med læserne.

De daglige tegninger blev en redningsplanke og en måde at sætte en knappenål dér, hvor noget gjorde ondt. Først når oplevelsen havde fået form og ord, kunne hun tale om den og give slip.

Det uperfekte er ikke kun småbørnsliv. Det findes også i parforholdet, arbejdslivet og balancen mellem ambitioner og familie. For Line Jensen handler det ikke om at opgive ønsket om at gøre sig umage, men om at acceptere, at livet rummer benspænd og kruseduller.

Line_Jensen_4
Line_Jensen_2
Line_Jensen_7

Gåture som øvelse i stilhed

Line Jensen er ærlig om, at hun længe har syntes, det var kedeligt at gå. Som tidligere løber er hun vant til fart, distance og følelsen af at få noget fra hånden. En langsom gåtur kan derfor udfordre hendes indre trang til at optimere. Alligevel er det netop gangtempoet, hun forsøger at give mere plads.

”Jeg øver mig i at kede mig lidt. Jeg øver mig i, at der godt må være lidt mere stille oppe i hovedet,” siger hun.

Uden radio, musik eller et bestemt mål kan tankerne først larme. Men efter ti minutter eller et kvarter sker der noget. Hun sammenligner det med en rystekugle, hvor snefnuggene langsomt lægger sig.

Den langsommere bevægelse har også en særlig betydning, fordi Line Jensen i en periode slet ikke kunne gå. Kort efter fødslen af sin yngste datter hævede hendes fod voldsomt op, og i et halvt år kunne hun næsten ikke støtte på den. Usikkerheden om, hvorvidt hun nogensinde ville kunne gå normalt igen, fyldte mere end smerterne. Da hun måneder senere kunne gå barfodet i sandet på Møn, var det en lille genvundet frihed.

MGGLS2_LINE_JENSEN_KORT_16_9
Line_Jensen_8

Skovens katedral ved Østersøen

Turens mål er et særligt sted i Fanefjordskoven. Høje, slanke bøgetræer står som søjler ud mod havet, og mellem stammerne åbner lyset sig. Mikael Kamber kalder stedet en portal; Line Jensen ser en katedral. Her stopper familien ofte op, fordi udsigten altid er den samme og alligevel forandret af årstid, vind og vand.

”Det er den der forbindelse mellem at stå på jorden og så bare have fri adgang helt op til himlen,” siger hun.

Stedet minder hende om at være en del af noget større – og om, at solen står op igen, selv når hverdagen føles kaotisk.

For Line Jensen er pointen ikke, at alle skal gå på samme måde. Nogle finder ro ved at gå, andre ved at løbe, tegne eller meditere. Behovet kan ændre sig gennem livet. Det afgørende er at finde de øjeblikke, hvor rystekuglens sne falder til bunds, så der igen bliver plads til klarhed, nærvær og nye idéer. På Møn sker det nogle gange mellem bøgetræerne med havet brusende få meter væk – én fod foran den anden.

30106168-GaaMed-Facebook-coverfoto-1702x720px_Hund

Følg GÅ MED på sociale medier

Har du lyst til endnu mere GÅ MED, så find os på Facebook og Instagram.

Følg os og få flere tips til flere gåture hele året, deltag i sjove konkurrencer og vær med til at inspirere andre til et liv med endnu mere gang i.